13. maj 2024: ARTpoteket – et kunstprojekt

13. maj 2024: ARTpoteket – et kunstprojekt

KOM OG VÆR MED

ARTpoteket – et kunstprojekt for alle i Hvidovre

HVIDOVRE KUNST inviterer dig hermed indenfor i det gamle Frihedens Apotek på Hvidovrevej 434. Her kan du deltage i et sjovt og spændende kunstprojekt, hvor ideen er, at du kan udsmykke rummet indvendigt og udvendigt, lave store og små sjove billeder på væg, gulv og andre materialer, lave et vævet kunstværk af garn og stofrester, et billede af plastickapsler fra kartoner og plasticflasker, og hvad vi sammen ellers kan finde på.

Der er åbent hver dag i perioden 12. -19. maj:

Søndag den 12.5. kl. 11-19

Mandag-fredag kl. 12-19

Pinselørdag kl. 10-16

Vi afslutter med fernisering pinse søndag kl. 11-13, hvor der vil være lidt til ganen.

Det er gratis at deltage – du behøver ikke at tilmelde dig. Større grupper fra skoler og institutioner vil vi dog gerne have en tilmelding fra.

I løbet af ugen vil kunstprojektet få besøg af unge fra Danalund Ungdomshus og Køgevejens Ungdomshus. Vi håber også, at flere institutioner eller skoleklasser har lyst til at deltage i projektet. Vi får nok også besøg af nogle grafitti/street art malere, der vil lave deres kunst udvendigt på bygningen. Kig forbi og se dem arbejde.

Projektet er et ”non profit projekt”. HVIDOVRE KUNST har kontaktet en række virksomheder og forretninger for at skaffe de nødvendige materialer. Vi har allerede fået venlig støtte fra: Knud Larsen XL-Byg, Netto Friheden, Føtex Friheden, Røde Kors genbrug på Strandmarksvej, Genbrugsbutikken – Folkekirkens Nødhjælp på Hvidovrevej, Strikkestedet i Bredalsparken, Thuys Systuen, Flügger ved Hvidovre Station, Paint it forward samt flere private donationer.

Vi kan dog stadigvæk bruge mere af det meste

  • Vandbaseret maling – gerne rester og vareprøver i alle farver
  • Spraymaling også gerne rester, men som ikke er udtørret i dysen. Bruges kun udendørs
  • Pensler og malerruller af alle slags – ikke udtørrede og stive.
  • Lærreder (gerne brugte, der kan overmales) eller duge, der kan spændes op som lærreder
  • Træplader i forskellige størrelser.
  • Træ, der kan anvendes til at bygge stativer af.
  • Papkasser i forskellige størrelser, der kan overmales.
  • Lim (ufarligt) og gaffatape
  • Værktøj: Sav, hammer og skruetrækker/skrue-boremaskine – søm og skruer.
  • Plasticlåg fra plastflasker, juice- og mælkekartoner mv. – dem mangler vi virkelig mange af
  • Garn til at lave en væv af – skal muligvis slettes
  • Bånd og stof i alle farver, der kan klippes i 2 cm bredde
  • Rengøringsartikler: Sæbe, neglebørste, håndklæder og gamle klude (aftørring af pensler)
  • Stole og borde (en mindre mængde) – gerne cafeborde, der kan stå uden for
  • Redskaber til rengøring af gulv, fejekost evt. industristøvsuger
  • Frivillige hænder, der kan bidrage med opsætning og afvikling af projektet – før, under og efter (oprydning).

Kontakt Lene Andersen, HVIDOVRE KUNST, på mail he***@hv***********.dk eller tlf. 51309120, hvis du har noget af ovenstående, du vil donere til projektet eller gerne vil være frivillig i løbet af ugen.

Læs vores opslag på hjemmesiden, Facebook og Instagram for HVIDOVRE KUNST: KOM OG VÆR MED

Vi glæder os til at se rigtig mange – og til at se, hvad vi kan drive det til sammen. KUNST ER SUNDT!

Om forfatteren

Admin administrator

- en forening for kunstinteresserede

Skriv et svar