Her kan du se indkaldelsen til den kommende generalforsamling. Siden vil blive opdateret med regnskab, indkommende forslag mm.
Bemærk, at selve generalforsamlingen begynder kl. 19:00
Dagsorden jf. § 4.1 i vedtægterne
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Beretning om foreningens virksomhed
3. Regnskab for det forløbne år (foregående kalenderår) og budgetforslag
4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne: Forslag til nye vedtægter (fra bestyrelsen)
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, evt. suppleanter og 1 revisor
7. Kort gennemgang af den nye hjemmeside
8. Evt.
Jf. §4.2 skal forslag til behandling/beslutning på den ordinære generalforsamling være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen og offentliggøres straks herefter på foreningens hjemmeside, hvor også den endelige dagsorden skal fremgå.
18:30 Registrering af medlemmer i generalforsamlingen – husk medlemskortet
19:00 Generalforsamling – se dagsordenen herover
Udlodning, når generalforsamlingen er ovre.
Ca. 22:00 Tak for i dag
Bemærk, det er kun fuldgyldige medlemmer, der kan deltage i generalforsamlingen.
Bestyrelsen består i dag af 8 medlemmer. 1 bestyrelsesmedlem har valgt at udtræde i løbet af perioden. Følgende er på valg:
Bjarne Agerlin – formand (genopstiller)
Birgitte Meitoft – bestyrelsesmedlem (genopstiller)
Lena Truesen – bestyrelsesmedlem (ønsker ikke genvalg)
Inge Vogel – udtrådt af bestyrelsen (vakant)
Afstemningen foretages skriftligt, såfremt blot et medlem ønsker det.
Alle medlemmer deltager i udlodningen. Er medlemmer, der bliver udtrukket ikke til stede, vil de senere kunne vælge mellem den kunst, der er tilbage, når de tilstedeværende har valgt. Der kan ikke gives/anvendes fuldmagter. Billeder af indkøbt kunst kan ses på hjemmesiden.
På gensyn den 25. april
HVIDOVRE KUNST
Bjarne Agerlin
Formand