Forfatterarkiv Admin

Tegn croquis med HVIDOVRE KUNST

HVIDOVRE KUNST og Kulturhus Risbjerggaard fortsætter samarbejdet om yderligere tre croquis arrangementer i efteråret og tre i foråret 2025. De foregår alle i Strungesalen på Kulturhus Risbjerggaard kl. 19 til 21.

Klik på datoerne og køb billet!

• Torsdag den 22. august 2024 – er afholdt!

• Mandag den 7. oktober 2024 – er afholdt!

• Torsdag den 14. november 2024 – er afholdt!

• Torsdag den 23. januar 2025

• Mandag den 10. marts 2025

• Torsdag den 1. maj 2025

Det koster 75,- kroner per gang at deltage inkl. kaffe og kage.

Om croquis-arrangementerne

Croquistegning er skitsering efter levende model uden tøj. Modellen skifter typisk stilling efter nogle minutter, og så starter man forfra på en ny skitse.

Til kunstarrangementet vil deltagerne få mulighed for at tegne skitser af en erfaren croquismodel, som er booket til lejligheden. Arrangørerne håber, at dette nye initiativ kan lokke Hvidovres mange kunstinteresserede til at fatte blyanten og komme i gang med at skabe lokal kunst. 

Croquis-aftenen er for både øvede og begyndere, og deltagerne skal selv medbringe tegneredskaber. HVIDOVRE KUNST anbefaler, at man medbringer tegnebræt (eller stiv tegneblok), a3-papir, grafitstift eller blyant (2B-6B).

1. september 2024: Fotoudstilling på Svalegangen

I september måned kan man på Svalegangen i Risbjerggaard Kulturhus se kunstfotoudstillingen ”Blok” af den lokale kunstfotograf Michael Aage Jensen, der viser rundt på udstillingen søndag den 2. september fra 14-15.

I sin første soloudstilling undersøger Michael Aage Jensen fordomme og virkeligheder i det udsatte boligområde, han voksede op i 70’erne. Han stiller spørgsmålet: Kan man have en god barndom i en ghetto. Det gør han bla. ved at anvende fotos fra familiealbummet kombineret med nye fotos fra området, fra familiens boliger mm.

Michael Aage Jensen vil lade beskuerne selv tage stilling gennem fotografens blik på det boligbyggeri, der engang var luksus og som i dag betegnes som et udsat boligområde.

Udstillingen kan ses hver dag i september på det nye udstillingsområde i Kulturhus Risbjerggaard – Svalegangen, som ligger på første sal i foyeren.

Michael Aage Jensen viser rundt i fotoudstillingen og svarer på spørgsmål søndag den 1. september kl. 14.00-15.00 – og alle er velkomne.

Læs mere fotografen om på michaelaage.dk

Du kan også udstille

Svalegangen kurateres i den kommende tid af HVIDOVRE KUNST. For at fremme unge kunstneres mulighed for at udstille egen kunst håber HVIDOVRE KUNST og kulturhuset Risbjerggaard, at især unge kunstnere i Hvidovre vil benytte muligheden for at udstille egne værker på væggene på svalegangen.

De vekslende udstillinger hænger en måned ad gangen, og der er fri adgang til udstillingerne i kulturhusets åbningstid.

Interesserede kunstnere opfordres til kontakte HVIDOVRE KUNST på hello@hvidovrekunst.dk

Svalegangen er et nyt udstillingssted i Hvidovre, der er velegnet til ophængning af billedkunst. Her vil HVIDOVRE KUNST i samarbejde med Kulturhus Risbjerggaard stå bag en række udstillinger i dette efterår og foreløbig frem til marts 2025.

5. august 2024: Croquis-udstilling på Svalegangen

Fra 5. august til 30. august kan man opleve skitser fra deltagerne i forårets velbesøgte croquis-arrangementer på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard.

HVIDOVRE KUNST ophænger et flot udvalg af skitser af nøgenmodeller tegnet med kul og blyant på papir. De flotte tegninger skabt på tid – fra 60 sekunder og op til seks minutter.

Svalegangen er et nyt udstillingssted i Hvidovre, der er velegnet til ophængning af billedkunst. Her vil HVIDOVRE KUNST i samarbejde med Kulturhus Risbjerggaard stå bag en række udstillinger i dette efterår og foreløbig frem til marts 2025.

De vekslende udstillinger hænger en måned ad gangen, og der er fri adgang til udstillingerne i kulturhusets åbningstid.

Croquis-aftnerne i Strungesalen forsætter i 2024 og 2025. Hold øje med datoer her på hjemmesiden og hos Kulturhus Risbjerggard.