Tirsdag den 13. oktober fra kl. 15.00 til 18.30 kan du med egne øjne og ører komme helt tæt på de særlige astronomiske fortællinger fra universet. Bagefter er der foredrag!
I anledningen af kunstudstillingen Lysets Rejse og 350-året for astronomen Ole Rømers første måling af lysets hastighed giver HVIDOVRE KUNST dig mulighed for at deltage i et VR-event, hvor vi gennem et mobilt kontrolrum tager på virtuelt besøg på et observatorium i Australien og foretager vores egne astronomiske observationer af nattehimlen med det Fjernstyrede Undervisningsteleskop (FUT).
Det sker under kyndig vejledning af Karsten Frank Brogaard, lektor på Aarhus Universitet og daglig leder og udvikler på projektet med det Fjernstyrede undervisningsteleskop. Karsten vil give dig en levende og mindeværdig oplevelse, der forbinder teoretisk viden med praktisk udforskning.
Der er gratis adgang. Du skal bare møde op mellem kl. 15 og 18.30.
Foredrag om teleskopet
Karsten Frank Brogaard holder desuden et foredrag om det fjernstyrede teleskop kl. 19.00 samme dag i Bibliotekscafeen. Det er gratis at deltage her, men du skal tilmelde dig.
Under foredraget kan du høre mere om FUT, og få tips til at observere nattehimmelen hjemmefra. Karsten Brogaard kommer også ind på, hvordan man med FUT kan gentage Ole Rømers måling af lysets fart. Ole Rømers er en dansk astronom, som i år for 350 år siden var den første i verden, der målte lysets hastighed.
Karsten Brogaard har specialiseret sig i at kombinere observationer fra asteroseismologi, spektroskopi, formørkelsesvariable dobbeltstjerner og stjernehobe med det formål at bestemme præcise og nøjagtige stjerneparametre, ikke mindst deres alder.
Share this content: