I årets første udstilling på Svalegangen i Risbjerggaard Kulturhus kan man opleve en udstilling af den lokale billedkunstner, Winnie Martinus, der bor i Hvidovre med sin mand og søn.
Udstillingen åbner den 6. januar og der er gratis adgang i Kulturhusets åbningstid.
Winnie Martinus har altid været kreativ og har i flere perioder af sit voksenliv arbejdet med billedkunst. Men for 2 år siden, efter et malekursus hos billedkunstner Kicki the Vibe, blev Winnie så grebet af at male, at hun siden har arbejdet mere kontinuerligt og målrettet med min kunst.
”Hvis jeg skal beskrive min kunst, så betyder farvernes sammensætning og komposition meget for mig. Farverne skal fungere godt sammen og skabe hamoni i billedet.
Motiver finder jeg i alt omkring mig og jeg griber det, der intuitivt fanger min opmærksomhed”.
Winnies billeder favner både silhuetter, stilleben og ansigter, og de kan ses på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggård fra mandag den 6. januar frem til den 17. februar. Der er fernisering på udstillingen torsdag d. 9. januar kl. 17.30-19.30, hvor man kan kigge på kunst til øjnene og få lidt til ganen.
HVIDOVRE KUNST står bag udstillingerne på Svalegangen med lokale kunstnere.
Om forfatteren